Både indendørs og udenfor Kulturhuset Hjertet i Ikast, finder du en række tekster nedfældet i pladsens fliser. Dette er citater, eller fragmenter fra kunstnerens samtaler med forskellige borgere i Ikast - om livet i Ikast. I pladsens overflade samler de mange forskellige stemmer sig, til et anderledes billede af byen i dag. I appen får du 2. del af dette monumentale værk - historierne, billederne og tankerne bag om citaterne der samler helheden til en større fortælling, med afsæt i byen Ikast.